tirsdag den 24. juni 2008

Ballerup Sommercup


Her i slutningen af forårssæsonen stod den på 3. afdeling i Ballerup Sommercup. Jeg havde på forhånd kun deltaget i den første afdeling, så da det er bedst af tre, kunne jeg ikke få et samlet resultat.

Løbet skulle bare bruges som en god distance træning, med fokus på o-teknikken. Alligevel gik der lidt konkurrence i det, da det jo er med sportident, og man møder mange mennesker derude.

Varmede stille og roligt op i ca. 15 min, og startede så. Havde ikke rigtigt nogen plan, bare at jeg skulle kunne være nogenlunde tilfreds med mit løb bagefter, og ikke have problemer med mine skinneben, som jeg har lidt for tiden.

Startede godt ud med at ramme post 1. og 2. udmærket, og har også hurtigste samlede tid på post 2(2 min og 38 sek).
Vælger så desværre et virkelig tosset udenomsvejvalg på asfaltvejen på vej til post 3. Havde nok haft lidt for meget fart på i starten, og overvejede ikke ligepå vejvalget, som her er meget hurtigere. Bruger 5:13 hvor den hurtigste bruger 4:22 (som i øvrigt er Køge).
Det går herfra udmærket til post 9.
På posterne inden nr. 9 har jeg hentet en række personer på min bane. Jeg vil så løbe fra dem fra 9-10, men i min iver holder jeg ikke kompasretningen ordentligt. Jeg rammer den forkerte grøft og bliver lidt forvirret. Møder dog dem jeg forsøgte at løbe fra i modløb fra post 10, så finder den, ligger dog bagerst i klyngen igen. Smider her også lidt tid.
På strækket 12-13 laver jeg desværre en parallelfejl. Tager fejl af de store stier jeg løber på, smider næsten et minut da vejvalget bliver uhensigtsmæssigt.
Herfra går det godt indtil strækket 21-22. Jeg har for meget fart på og løber skævt ud fra post 21. Derefter tager jeg fejl af de to moser, endnu en parallelfejl. Ender så med at lede efter posten det helt forkerte sted. Kommer ud på den store vej, og må tage post 22 bagfra. Dagens største bom og smider her over to og et halvt minut.
Er så skarp nok til mål, og ender med tiden 58:35 og en 7. plads.

Egentlig er jeg tilfreds nok med tempoet, men desværre lidt for mange fejl. Burde have koncentreret mig mere om udløbet fra posterne. Husker jeg til næste gang.

Det næste der venter er en uge i Sverige med sommerlejr, lederlejr, og se hvordan DK klarer sig til JWOC.

Køge viser god form i øjeblikket og hentede en 2. plads, blot 3 sek fra at vinde, flot løbet!
Resultater: http://www.orientering.dk/ballerup/2008_06_19_sc_resultat.pdf
Stræktider: http://www.orientering.dk/ballerup/2008_06_19_sc_straek.pdf

Vi ses i skoven
Michael Kreiberg

3 kommentarer:

anders sagde ...

hej Michael, rigtig godt initiativ med denne blog. Jeg glæder mig til at læse om jeres oplevelser, gode som dårlige, og tanker om orientering i almindelighed
hilsen
Anders

Martin Frich sagde ...

Okay FLOT blogggg


F r i c rodger-over-and-out

Rasmus Lau sagde ...

Najs, Junior-elite-bloggen om igen :) Glæder mig til at følge hele RETRO xD