Skrevet af Andreas Boesen
Så sker det endelig!
Dette har jeg haft i tanker næsten hver gang, jeg har løbet oppe på Efterskolen efter Mads' træningsprogram, efter hvert interval, hver bakketur. Dengang var der lange udsigter til JWOC, men nu er der altså afgang på fredag. Yes! Jeg føler mig klar, min form føles i hvert fald god. De sidste par intervaller har kørt rigtig godt, og i dag var jeg hos lægen og fik at vide, at jeg havde forbedret min lungefunktion betydligt det seneste år. Desuden er jeg på vej mod det normale niveau, så jeg håber stadig, at jeg kan vokse fra astmaen. Dernæst fik jeg også min godkendelse fra IOF om, at jeg har tilladelse til at bruge min astma-medecin, så den lille stressfaktor ligger heller ikke i vejen længere.
Det hele lyder næsten som om, alt er godt, men efterskoleåret på HNIE stoppede jo desværre i lørdags, og ja, det er sørgeligt, at skulle vinke farvel til sine venner, som man nu har været sammen med i et helt år. At JWOC kun ligger en uge efter har dog hurtigt hjulpet mig over den triste slutning. Og til JWOC ser jeg så alle mine o-løbs venner igen. Det er måske også meget godt, at stoppe og komme tilbage til det gamle, men det er svært.
De sidste par dage her inden JWOC, vil jeg bruge på (eller forsøge på) at glemme HNIE lidt og sætte fokus på konkurrencerne. Formen kan stadig finpudses lidt, og jeg har ikke haft et ordentligt kort i hånden længe, så jeg brænder for at komme afsted. Jeg glæder mig også til at opleve seriøsiteten, som jeg har hørt skulle være ekstrem, opbakningen fra publikkummet, at møde de andre løbere og i det hele taget bare at være der på løber-siden, og være en af de 238 løbere det hele handler om. Jeg er med for at lære, så jeg føler ikke der hviler et stort pres på mig, selvom jeg dog selv kan sætte mine mål og gerne vil vise, hvad jeg kan.
JWOC, det bliver nice!
onsdag den 25. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar